Hvorfor siger I, at det støjer mindre, når jeg kan opleve at det støjer mere i min have?
1. januar 2021Isoleret set kan alle starter og landinger høres i et område omkring lufthavnen, sådan har det altid været. I takt med, at ældre fly erstattes af nye, bliver de enkelte operationer dog mindre støjende, da nye flytyper er langt mindre støjende og bruger langt mindre brændstof. Oplevelsen af støjen fra en start eller en landing afhænger meget af de meteorologiske forhold – Er der eksempelvis fremherskende vinde fra lufthavnen mod din bopæl, vil lyden blive tydeligere mens modvind omvendt vil betyde at lyden bliver mindre tydelig.
CPH overvåger støjbelastningen fra lufthavnen på flere måder. Vi foretager monitorering af støjen i 12 målepositioner på og omkring lufthavnen – døgnet rundt. Vi foretager beregninger af støjkontroltallet (kaldet TDENL) hver måned og laver en årlig opgørelse. Vi foretager støjkortlægning hver tredje år. Alle disse undersøgelser viser, at støjbelastningen set over de seneste 20 år er faldet.