Hvem bestemmer hvor de 12 faste støjmålestationer skal stå henne
1. januar 2021Målestationerne er opstillet efter anvisning fra Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen. De seks målestationer på lufthavnens område tjener forskellige formål bl.a. identificering af særligt støjende aktiviteter på lufthavnens område som eksempelvis motorafprøvninger. De seks målestationer i boligområderne omkring lufthavnen skal særligt overvåge støjbelastningen i boligområderne om natten (kl. 23-06), hvor der er særlige krav til det maksimale støjniveau i forbindelse med stater og landinger på lufthavnen.