Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen stiller krav til CPH om, at vi skal have et støjovervågningssystem til kontrol af lufthavnens støjbelastning af omgivelserne.
CPH's støjovervågningssystem består af 12 støjmålestationer, hvoraf seks af dem er placeret på lufthavnens areal og seks er placeret i boligområderne omkring lufthavnen. Radardata fra lufthavnen (groundradarsystem) og flyveledelsen Naviair (multi-radar system) bliver kædet sammen med støjdata. Det giver os mulighed for at overvåge hver enkelt flyoperations støjbelastning af omgivelserne. Denne overvågning foregår i alle døgnets timer hele året rundt. De data og viden , vi får fra det avancerede overvågningssystem, bruger vi til:
Overvågning af lufthavnens støjende aktiviteter
Arbejdet med at reducere støjen i omgivelserne
Rapportere til miljø- og luftfartsmyndighederne, hvis et fly overskrider de støjbegrænsende bestemmelser
Udarbejde egenkontrolrapporter
Sagsbehandling i forbindelse med klagesager
Dialog med flyselskaberne om operationelle forhold