Mobil støjmåler i din have?

18. april 2023

CPH råder over to mobile støjmålestationer.  Disse mobile enheder supplerer med støjdata fra områder hvor de faste målestationer ikke er placeret. Vi har i de sidste par år målt støj mange steder omkring lufthavnen, men vi mangler stadig  støjdata fra områder omkring lufthavnen. Hvis du ønsker at få målt støj i din have - skal du bare kontakte CPH Sustainability Services på følgende mailadresse: maf@cph.dk Vi kan ikke love, at det lige bliver i din have den næste mobile  støjmåling vil blive foretaget, men vi vil se på din forespørgsel.

 Du skal være opmærksom på følgende: at måletraileren skal kunne komme ind i din have, at den må ikke placeres op ad en reflekterende mur, at mikrofonmasten skal kunne komme op i 6 meters højde, at vi gerne skal have adgang til el og at den skal kunne stå og optage i minimum to måneder, idet vi ønsker en måleperiode under forskellige meteorologiske forhold og hvor de fleste af banerne bliver benyttet. Måleren bruger ikke meget el og vi skal nok afregne med dig/jer. 

Traileren har følgende mål:

Bredde: 140 cm, højde: 120 cm, længde: 245 cm - mast skal kunne hæves op til 6 meters højde. Se endvidere her.