Lyde er en del af vores hverdag. Men når lyde generer, kaldes det støj. Mennesker reagerer forskelligt på oprindelsen og intensiteten af lyde. Et tikkende ur kan opleves som støj, mens høj musik til en koncert kan opleves som behageligt. Det gør, at opfattelsen af om en lyd er støj veksler fra person til person.
Når man ser på virkningen af støj, så afhænger den ikke kun af akustiske funktioner som volumen, varighed og hyppighed. Når lyd bliver til støj, afhænger oplevelsen af det af, hvor og hvornår støjen opstår og hvor følsom den pågældende person er. En person, der er glad for motorsport vil bedre kunne håndtere motorstøj end en person, der ikke er glad for motorsport. En stigende støjvolumen vil øge sandsynligheden for, at mennesker, der er mindre støjfølsomme, vil opleve lyd som støj.
Hvad er lyd
Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft og måles i decibel, dB. Over hele verden bruges dB(A) – eller decibel (A)-skalaen til lydmålinger. For at få en fornemmelse af skalaen, kan du se tabellen som er vist nedenfor.
Sådan fungerer dB(A)-skalaen
Mennesket hører ikke alle toner (frekvenser) lige godt. Vi hører bedst ved mellemfrekvenser, som eksempelvis tale. For at måle lyden som vi opfatter den, har man indført dB(A)- skalaen, hvor der tages hensyn til det menneskelige øres følsomhed. Det målte lydniveau vægtes således alt efter frekvens og lydstyrke.
dB-skalaen er en logaritmisk eller relativ skala. Det betyder, at når man fordobler lydtrykket (energien i lyden) øges med 3 dB. Et lydniveau på 100 dB(A) indeholder således dobbelt så meget energi som et lydniveau på 97 dB(A). Grunden, til at man måler lyd på denne måde, er, at øret (og hjernen) opfatter lyd som logaritmen til lydtrykket snarere end selve lydtrykket.
Det betyder også, at hvis man øger dB(A) med 8-10, så fordobler man den subjektive styrke af lyden.