Nye flytyper vinder frem i CPH


Flyselskaberne har virkelig fået øjnene op for investering i nye flytyper til deres flyflåde. De nye flytyper er meget mere brændstoføkonomiske og flyets nye generation af motorer kombineret med flyets konstruktion medfører at den nye generation af fly støjer mindre. Derfor spiller nye flytyper fra flyproducenterne en vigtig rolle i nedbringelsen af forureningen i omgivelserne omkring en lufthavn.

De nye flytyper

CPH og andre lufthavne vurderer at følgende flytyper kan defineres som en ”ny flytype”, ud fra ovennævnte beskrivelse, sammenlignet med flytypens tidligere udgaver:

Andelen af nye flytyper der opererer til og fra Københavns Lufthavn er steget markant de seneste år. Fra beskedne 2 % i 2018 til 48 %, som er den nyeste prognose for 2026:

CPH har således forventning om at næsten hver anden flyoperation i 2026 vil blive udført med en ny flytype.

Airbus og Boeing

De to største flyproducenter i verden leverede i 2025 i alt 1.393 kommercielle fly, hvilket er en stigning på 25 % i forhold til 2024 og det højeste antal leveringer i syv år.

Airbus leverede 793 kommercielle fly i 2025 mens Boeings leveranser lå på 600 kommercielle fly. Airbus leverede overvejende fly af A320 familien (A320neo) i alt 571 fly, mens Boeings leverede 447 fly af modellen B737 MAX.   

Boeing leverede i alt 571 kommercielle fly i 2025 og har forventning om at øge antallet af leveringer i 2026 med især 737 MAX og 787 Dreamliner familierne. 


A320neo og E195-E2


A320neo

A320neo var i 2024 og i 2025 den mest benyttede flytype i CPH.

Vingernes høje "sharklets" er bl.a. medvirkende til flyets 20 % mindre brændstofforbrug og udledning af CO2 per flysæde. Airbus oplyser, at flyets noisefootprint er reduceret med 50 % - alt set i forhold til flyets ældre versioner. 

E195-E2 (E295) 

Embraers nyeste udgave af deres "midsize" fly E295 oplyses fra flyproducentens side at være 29 % mere brændstofeffektivt og med en reduktion på 62 % i støjniveau i forhold til den forrige generation af jetfly.

SAS har bestilt 55 fly af typen E195-E2. Disse fly skal bl.a. erstatte selskabets ældre Embraer fly. Flyene vil blive certificeret til at kunne flyve med 100 % SAF (Sustainable Aviation Fuel).